Momentum AI

Skriv bedre mails med ChatGPT

Optimer din email-kommunikation og effektiviser dine skriftlige udvekslinger. Denne guide dykker ned i, hvordan ChatGPT kan forbedre måden, du skriver emails på, ved at udnytte forskellige prompting-teknikker for mere målrettede, klare og professionelle beskeder. Uanset om du håndterer daglige forespørgsler eller komplekse forretningskommunikationer, åbner denne guide op for en ny tilgang til skriftlig effektivitet.

Minimalistisk illustration af ung kvinde, der arbejder på laptop ved skrivebord med planter og notesbog

Effektiv skriftlig kommunikation er vigtig i dagligdagen, og mails kan være et centralt kommunikationsværktøj. Men det kan være en udfordring at formulere gode og præcise mails. I dette kapitel vil du se eksempler på, hvordan du kan bruge forskellige prompting-teknikker til at forbedre (og effektivisere) dine mails. 

 

Zero-shot prompting: Forbedring af mails
uden eksempler

Zero-shot prompting er en teknik, hvor du stiller en prompt til sprogmodellen uden at give tidligere eksempler eller kontekst. Det er især effektivt for hurtige og præcise svar på direkte spørgsmål eller opgaver.

 

Formulering af emnefelt

En effektiv mail starter med et fængende emnefelt. Med zero-shot prompting kan du bede en sprogmodel om at generere et kreativt og relevant emnefelt baseret på en simpel beskrivelse af mailens indhold. For eksempel: “Generer et emnefelt til en mail, der anmoder om feedback på en projektplan.”

 

Oprettelse af standard svar

Zero-shot prompting kan hjælpe med at skabe standardiserede svar til hyppige henvendelser. Spørg sprogmodellen om at formulere et professionelt svar til en almindelig forespørgsel uden at skulle gennemgå tidligere eksempler.

 

 

Few-shot prompting: Tilpasning af
mails med eksempler

Few-shot prompting involverer at give sprogmodeller et lille antal eksempler for at guide responsen i en specifik retning. Denne metode er ideel for opgaver, hvor nuancer og specifik stil er vigtig.

 

Tilpassede mails 

For at skabe unikke, men konsistente mails kan du præsentere en sprogmodel for eksempler på tidligere vellykkede mails. 

 

Ved at gøre dette kan sprogmodellen efterligne stilen og tonen i disse eksempler.

 

Sprogstil og tone 

Når du står over for at skulle skrive i en bestemt tone, kan du give en sprogmodel eksempler på den ønskede stil. Dette kan være nyttigt, når du skal skifte mellem formelle, uformelle eller mere overbevisende skrivestile.

 

 

Chain-of-thought prompting –
Til komplekse mails

Chain-of-thought prompting er en teknik, hvor du guider sprogmodellen gennem en trinvis tænkeproces for at bryde komplekse spørgsmål ned i håndterbare dele. Det hjælper med at generere dybdegående og velovervejede svar. 

 

Komplekse anmodninger 

Når du skal skrive en mail, der adresserer komplekse spørgsmål eller præsenterer en detaljeret plan, kan chain-of-thought-prompting hjælpe. Du kan for eksempel bede en sprogmodel om at opstille en trinvis plan for projektimplementering, ved at specificere hvert trin i processen.

 

Problemopløsning 

I tilfælde af konfliktløsning eller problemløsende mails kan denne metode anvendes til at formulere en logisk og overvejet fremgangsmåde. Det kan være gennem at bryde problemet ned og foreslå løsninger trin for trin, hvilket sikrer klarhed og fuldstændighed i kommunikationen.

 

Hvis du gerne vil have et forholdsvis langt tekst output, kan det være en fordel at bede sprogmodellen om at bryde svaret op i mindre dele og besvare de forskellige dele en efter en. Du kan for eksempel bede sprogmodellen om at bryde svaret op i 2-3 dele og så bede den om at svare på første del. 

 

Dette giver sprogmodellen mere plads til at udfolde sig og fokusere på at besvare en enkelt del af emnet så præcist som muligt, uden at skulle forkorte teksten eller forhaste konklusioner. 

 

Forestil dig, at du er projektleder, og du skal skrive en mail til dit team om implementeringen af et nyt softwareprojekt. Brug chain-of-thought prompting til at formulere mailen. Start med at bryde opgaven ned i hovedtrin:

 

  1. Identificering af hovedmålene med projektet.
  2. Oplisting af nødvendige ressurser og teammedlemmernes roller.
  3. Udarbejdelse af en tidsplan for projektets faser.
  4. Formulering af færdig mail.

Herefter, bed modellen om at udarbejde første del af mailen, hvor den fokuserer på identificeringen af hovedmålene med projektet. Den skal forklare målene klart, og hvordan de understøtter virksomhedens overordnede mål. En tilpasset GPT ville være ideelt at bruge i dette scenarie, da den på forhånd kan have kendskab til det projekt som man skriver om:

ChatGPT screenshot of a prompt

Grounded Prompting – Styrkelse af mails
med eksterne kilder

Grounded prompting tager few-shot prompting et skridt videre ved at inkludere eksterne kilder og research for at give sprogmodellen et solidt grundlag at basere sit svar på.

 

 

Research-baserede mails 

Når du skal skrive mails, der kræver inddragelse af specifikke data, statistikker, eller forskningsresultater, kan grounded prompting anvendes. Du kan præsentere en sprogmodel med en prompt, der inkluderer specifikke data eller forskningsresultater, og bede om at disse integreres i mailens tekst.

 

Henvisning til eksterne kilder

I situationer hvor det f.eks. er nødvendigt at referere til virksomhedspolitikker, industristandarder, eller tekniske retningslinjer, kan du bruge grounded prompting til at guide sprogmodellen til at inkludere disse referencer på en relevant og præcis måde i din mail.

 

Med anvendelsen prompting-teknikker, herunder zero-shot, few-shot, chain-of-thought og grounded prompting, åbner der sig nye muligheder for at forbedre mailkommunikationen. Disse metoder giver os mulighed for at skrive mere effektivt, hvilket kan være afgørende i en travl tilværelse.

 

ChatGPT’s evne til at formulere indhold i en professionel og formel tone er især værdifuld for forretningsmæssige mails. Ved at udnytte disse teknikker i vores daglige mail korrespondance, kan vi forbedre kvaliteten og hastigheden af vores kommunikation betydeligt.

Oplev hvordan tilpassede sprogmodeller, såsom ChatGPT, revolutionerer interaktionen mellem mennesker og AI ved at tilbyde skræddersyede løsninger til hverdagens udfordringer. Fra personligt tilpassede chatbots i GPT Store til køkkenassistenter, der foreslår madplaner baseret på dine præferencer, udvider disse tilpasninger mulighederne for, hvordan vi kan udnytte AI’s potentiale. Lær, hvordan du kan instruere din egen chatbot til at tjene specifikke behov, hvilket gør AI til en mere værdifuld og integreret del af dit liv.