En international undersøgelse fra september 2023, baseret på svar fra over 4000 mennesker, afslører en markant aldersmæssig forskel i integrationen af denne teknologi: New AI Usage Data Shows Who’s Using AI — and Uncovers a Population of ‘Super-Users’.

Især de yngre generationer, herunder Millennials og Gen Z, som udgør 65 procent af brugerne, har taget teknologien til sig. I kontrast hertil har 68 procent af dem, der ikke har brugt teknologien, deres rødder i Gen X og boomer-generationen (født mellem 1946 og 1980).

Historisk set har teknologiske fremskridt altid haft stor indflydelse på samfundet. Fra opfindelsen af trykpressen, der revolutionerede adgang til information, til internettets fremkomst, som fundamentalt ændrede vores kommunikationsmetoder. 

I hver epoke har de, der har omfavnet og tilpasset sig disse nye teknologier, oplevet betydelige fordele, såsom øget effektivitet, innovation og vækst. Ligesom lommeregneren engang revolutionerede matematikundervisningen, står vi nu over for en ny bølge af kunstig intelligens.

For uddannelsesinstitutioner ligger nøglen til succes i at se sprogmodeller som en mulighed snarere end en trussel. Ved aktivt at integrere sprogmodeller i deres pædagogiske metoder kan institutionerne positionere sig selv i spidsen for moderne læring. Dette vil skabe en mere engagerende og tilpasset undervisningsoplevelse for fremtidens studerende. 

Men det er vigtigt at huske, at sprogmodeller bør ses som et supplement til traditionel undervisning. Selvom det kan hjælpe med at forklare koncepter og besvare spørgsmål, kan det ikke erstatte den dybdegående forståelse, der opnås gennem en dedikeret studieindsats.

Elever skal også være opmærksomme på teknologiens begrænsninger. Selvom sprogmodeller kan være en værdifuld ressource, er de ikke ufejlbarlige. Kritisk tænkning og evnen til at verificere oplysninger fra flere kilder bør fortsat være en central del af undervisningen. 

Ved at integrere sprogmodeller i klasseværelset sikrer man, at alle elever har adgang til denne ressource, hvilket kan hjælpe med at udligne forskelle i baggrund og ressourcer, samtidig med at det fremmer en kultur af samarbejde og fælles opdagelse.

Det er essentielt at forberede eleverne på en fremtid, hvor teknologi og menneskelig interaktion går hånd i hånd. Uddannelsesinstitutioner har en gylden mulighed for at ruste eleverne til denne fremtid ved at integrere sprogmodeller i undervisningen.

Hvordan regulerer man brugen af sprogmodeller?

I takt med at sprogmodeller bliver mere udbredte i uddannelsesmiljøer, opstår der naturligt spørgsmål om, hvordan man bedst regulerer brugen af dem. Mens nogle argumenterer for streng kontrol, er realiteten, at det kan være yderst udfordrende at overvåge og begrænse brugen af sådanne værktøjer.

Der er blevet udviklet forskellige “AI-detektorer” i et forsøg på at identificere tekst genereret af kunstig intelligens. Disse detektorer søger efter mønstre og sprogbrug, der er typisk for AI-genereret tekst. Men der er flere udfordringer forbundet med denne tilgang. 

Et problem er, at ingen AI-detektor er 100% nøjagtig – langt fra faktisk. Der vil altid være tilfælde, hvor en AI-genereret tekst går ubemærket hen, eller hvor en menneskeskrevet tekst fejlagtigt identificeres som AI-genereret.

Et andet problem med AI-detektorer er, at efterredigering af genereret tekst kan bidrage til upræcise resultater. Når en studerende for eksempel redigerer en AI-genereret tekst, kan de nemt ændre den nok til, at den undgår detektion. Dette gør det endnu sværere at afgøre tekstens oprindelse.

I takt med at sprogmodeller bliver mere integreret i vores dagligdag, er det vigtigt for uddannelsesinstitutioner at forstå og anerkende den kompleksitet, der følger med AI-genererede tekster. 

I stedet for at se det som en sort-hvid skelnen mellem “menneskeskabt” og “maskinskabt”, bør vi begynde at se det som et spektrum, hvor både AI og menneskelig indflydelse spiller en rolle.

Mange studerende bruger allerede AI-værktøjer som ChatGPT til at generere tekst, som de derefter redigerer, tilpasser og forbedrer. Resultatet er en hybridtekst, der kombinerer sprogmodellens evner med den studerendes perspektiv og forståelse. Dette skaber en ny form for tekstproduktion, hvor AI fungerer som en medforfatter snarere end en erstatning for den menneskelige forfatter.

Anerkendelse af samspillet

I stedet for at forsøge at skelne skarpt mellem AI-genereret og menneskeskrevet tekst, kan uddannelsesinstitutioner fokusere på at forstå samspillet mellem de to. Hvordan påvirker AI den studerendes tænkning? 

Hvordan kan den studerende udnytte AI’s styrker og samtidig være opmærksom for dens svagheder?

Evaluering af tekstens kvalitet

Vurderingen af en tekst bør ikke baseres på dens oprindelse, men snarere på dens kvalitet, relevans og originalitet. En hybridtekst kan være lige så værdifuld og indsigtsfuld som en fuldt menneskeskrevet tekst, hvis den er velovervejet og godt præsenteret.

Uddannelse og vejledning

For at hjælpe studerende med at navigere i denne nye form for tekstproduktion er det afgørende med uddannelse og vejledning. Lærere kan tilbyde retningslinjer for, hvordan man bruger AI på en etisk og ansvarlig måde, og hvordan man integrerer AI-genereret indhold i sit eget arbejde.

Mundtlig fremlæggelse

Mundtlige fremlæggelser tjener som et direkte værktøj til at afsløre, om en studerende virkelig har forstået sit materiale. 

Hvis en sprogmodel er blevet brugt som en genvej uden reel indsigt, vil dette blive tydeligt, når den studerende udfordres med at diskutere, forklare og besvare spørgsmål om teksten.

En tekst kan være fejlfri og velformuleret, men uden den dybere forståelse vil en mundtlig præsentation afsløre manglende viden og engagement. Mundtlige fremlæggelser er derfor en brugbar metode til at sikre autenticitet og dybdegående læringsforståelse.

Der er behov for at undervise i AI-literacy

På sigt bliver det mere og mere nødvendigt, at uddannelsesinstitutioner tager ansvaret for at undervise i AI-literacy. Dette indebærer ikke kun at lære eleverne, hvordan de bruger sprogmodeller som et værktøj, men også at forstå deres begrænsninger og gøre sig etiske overvejelser.

For at eleverne kan bruge sprogmodeller som et effektivt redskab i deres studier, skal uddannelsesinstitutioner tilbyde kurser eller workshops, der fokuserer på praktisk anvendelse. 

Det kan være i form af øvelser, hvor eleverne får mulighed for at bruge sprogmodeller til at generere idéer til projekter, forbedre deres skrivefærdigheder eller finde information om komplekse emner. Det er vigtigt, at disse øvelser ledsages af vejledning i, hvordan man kritisk vurderer de genererede svar. Her bliver kildekritiske evner særligt relevante. 

På det etiske plan skal institutionerne sørge for, at eleverne forstår, at sprogmodeller ikke bør bruges til at omgå læringsprocessen. Det kan være fristende at lade en sprogmodel skrive et helt essay, men det underminerer formålet med uddannelse. Derfor skal etik indgå som en fast del af undervisningen i AI-literacy, så eleverne lærer at bruge teknologien på en ansvarlig måde.

Ved at inkludere undervisning i AI-literacy som en del af pensum, kan uddannelsesinstitutionerne sikre, at eleverne er godt forberedt på en fremtid, hvor digital teknologi og kunstig intelligens spiller en central rolle. Det vil gøre dem i stand til ikke bare at bruge disse værktøjer, men også til at forstå deres begrænsninger og agere etisk ansvarligt.