For at sikre en korrekt anvendelse af sprogmodeller er det afgørende, at der i organisationer tages ansvar, og at der udarbejdes klare interne retningslinjer. Ved at gøre dette kan organisationer både høste fordelene ved sprogmodellerne og navigere mellem de potentielle faldgruber på en ansvarlig måde.

I den interne politik bør der blandt andet udstedes retningslinjer for ansvarlig anvendelse af modellerne, gennemsigtighed, sikkerhedsforanstaltninger samt rammerne for brugen.

Sprogmodeller er ikke lukkede systemer. Det input som dens brugere “fodrer” den med, kan efterfølgende indgå i dens træningssæt, og modellen kan derfor give inputtet videre til andre brugere, hvis modellen finder det relevant.

Det er vigtigt at forstå, at der er nogle typer af data, som man aldrig bør fodre en sprogmodel med. Det gælder f.eks. personoplysninger og forretningshemmeligheder. 

Ikke nok med at det kan skade organisationers omdømme, så kan det også være i strid med lovningen, f.eks. persondatabeskyttelsesregler.

I starten af 2023 kom en nyhed frem omkring, hvordan Samsung-ansatte utilsigtet havde delt følsomme data via ChatGPT. Samsung-medarbejdere fodrede ChatGPT med følsomme forretningsoplysninger. Disse informationer blev en del af ChatGPT’s træningsdata, hvilket gjorde den tilgængelig ikke kun for Samsung, men også for enhver, der brugte ChatGPT​.

Som en løsning på disse udfordringer bør organisationer uddanne deres medarbejdere grundigt i anvendelsen af sådanne værktøjer. Dette inkluderer forståelse for, hvordan sprogmodeller fungerer, og anerkendelse af de potentielle risici ved blindt at stole på genereret indhold.

Medarbejderne bør også uddannes i at identificere og korrigere eventuelle fejl eller misforståelser, som modellen kan generere, herunder et løbende kvalitetstjek af output.

For at yderligere styrke organisationers håndtering af sprogmodeller foreslås det at implementere et system af regelmæssige revisioner og opdateringer af retningslinjerne. Disse revisioner sikrer, at politikerne forbliver relevante i lyset af nye teknologiske udviklinger og brugerfeedback. Det er afgørende, at disse retningslinjer ikke er statiske, men tilpasser sig den kontinuerlige udvikling inden for kunstig intelligens.

Derudover bør større organisationer overveje at etablere et internt etisk råd, som kan overvåge anvendelsen af sprogmodellerne. Dette råd kunne bestå af medarbejdere fra forskellige afdelinger, herunder IT, juridisk afdeling og HR. Dets rolle ville være at sikre, at brugen af sprogmodeller overholder organisationens etiske standarder og lovgivningen.

For at fremme en ansvarlig brug bør organisationer også overveje at indføre et whistleblower-system, hvor medarbejdere anonymt kan rapportere misbrug eller upassende anvendelse af sprogmodeller. Dette kan være en effektiv måde at identificere og adressere problemer, før de eskalerer.

Endvidere er det essentielt, at organisationer indarbejder en stærk kommunikationsstrategi omkring brugen af sprogmodeller. Dette inkluderer ikke kun intern kommunikation til medarbejdere, men også ekstern kommunikation til kunder og interessenter. Ved at være åben og transparent omkring brugen og begrænsningerne ved sprogmodeller kan organisationer opbygge tillid og vise deres forpligtelse til ansvarlig brug.

I sidste ende er målet at skabe en kultur, hvor sprogmodeller anvendes på en måde, der understøtter en organisations mål og værdier, samtidig med at man sikrer databeskyttelse og etisk forsvarlig brug. Dette kræver en vedvarende indsats og engagement fra alle niveauer i organisationen.