Hvordan bruger man AI som sparringspartner?
Opdag, hvordan AI kan blive din ultimative sparringspartner, uanset om det drejer sig om at validere informationens nøjagtighed eller brainstorme innovative koncepter. Dette indlæg udforsker, hvordan brugen af AI, især sprogmodeller som ChatGPT, kan revolutionere din tilgang til projektudvikling og idégenerering.
I nogle situationer er det afgørende, at information som viderebringes til andre, er pålidelig. Fejlagtig eller misvisende information kan have vidtrækkende konsekvenser, lige fra ødelagte kundeforhold til juridiske konsekvenser.
Med inspiration fra UNESCO har vi udviklet en flowchart, der fungerer som en hurtig referenceguide for at træffe en beslutning omkring, hvornår det overordnet set er hensigtsmæssigt at bruge en sprogmodel.
Flowchartet begynder med det centrale spørgsmål: “Er det vigtigt at resultatet er sandt?”. Dette spørgsmål tjener som en indledende filtermekanisme, der hjælper brugere med at bestemme, om præcision og faktuel nøjagtighed er afgørende for den specifikke opgave, de står overfor.
Hvis nøjagtigheden af informationen ikke er afgørende, er det hensigtsmæssigt at anvende en sprogmodel. Det kan for eksempel være til brainstorming, generering af ideer eller som et kreativt værktøj.
For situationer, hvor nøjagtighed er uundværligt, fører flowchartet brugeren gennem yderligere lag af vurdering. Det næste skridt er at afgøre, om brugeren har de nødvendige kompetencer til at verificere informationen, som sprogmodellen leverer.
Hvis brugeren ikke har evnerne til at bekræfte rigtigheden af svar, kan det ikke anbefales at bruge en sprogmodel i den givne situation.
I tilfælde hvor brugeren føler sig kompetent nok til at evaluere og verificere svarene, er det vigtigt at spørge sig selv omkring, om man er villig til at tage ansvar for eventuelle fejl eller unøjagtigheder i svarene.
Læring med sprogmodeller
Forestil dig, at du står over for en ny opgave eller et nyt projekt, der kræver indsigt i et emne, du ikke er fuldt ud fortrolig med. Ved at stille spørgsmål til en sprogmodel kan du hurtigt få overblik over et emne, lære grundlæggende begreber, og endda få forklaret komplekse teorier på en letforståelig måde.
Dette er en dynamisk form for læring, hvor du aktivt kan forme din læringsproces gennem dialog, få øjeblikkelige svar og forklaringer, og derved opbygge en solid forståelse i løbet af kort tid.
Som et led i denne proces kan det være en stor fordel at uploade relevant materiale til sprogmodellen. Hvis du for eksempel finder en relevant omfattende forskningsrapport, kan du bede sprogmodellen om at fremhæve de primære konklusioner, metoder og resultater, så du hurtigt kan få et overblik over rapportens indhold uden nødvendigvis at skulle læse hele dokumentet slavisk.
I et stort italiensk projekt kaldet PRODIGIT, har en gruppe forskere testet og undersøgt primært ChatGPT’s evner indenfor opsummering af vanskelige tekster. Foreløbige resultaterne er offentliggjort i august 2023 via den videnskabelige artikel: ‘Legal Summarisation through LLMs: The PRODIGIT Project’.
I projektet blev sprogmodeller, herunder ChatGPT, sat til at opsummere juridiske domme, hvorefter advokater og dommere bedømte dem ud fra 4 parametre: tilfredshed, korrekthed, form og fuldstændighed.
Baseret på bedømmelserne konkluderer forskerne foreløbigt, at disse modeller har en avanceret evne til at forstå og bearbejde komplekst og teknisk sprog, og at sprogmodeller er desuden i stand til at udføre opsummering, hvor de omformulerer og sammenfatter indholdet fra de oprindelige tekster på en måde, der er mere tilgængelig og forståelig, hvilket er nyttigt til at destillere lange og komplekse dokumenter.
Dette gør det muligt at effektivisere læringsprocessen, da du kan fokusere på kerneinformationerne og bruge mindre tid på at gennemgå detaljer, der måske er mindre relevante for dit specifikke formål.
Oplagt kan opsummering af tekster også være et værktøj til at opdatere og genopfriske viden. Hvis du skal genopfriske din viden, kan en kortfattet opsummering hjælpe med at genaktivere din forståelse og minde dig om de vigtigste punkter.
Tekstredigering
Et forskningsprojekt har undersøgt ChatGPT’s evner, som et værktøj til redigering og korrekturlæsning af akademiske- og litterære tekster. Projektet har mundet ud i den videnskabelige artikel: ‘ChatGPT-4 as a Tool for Reviewing Academic Books in Spanish.’
Forskerne analyserede ChatGPT’s evner i forhold til grammatisk korrektion, stilistisk kohærens og sproglig berigelse af spanske tekster. Der blev udført tests med 100 litterære og akademiske tekster, hvor ChatGPT’s redigeringer blev sammenlignet med dem foretaget af erfarne menneskelige anmeldere og redaktører.
Forskerne fremhævede, at modellen viste imponerende evner inden for basale redigeringsopgaver såsom at rette grammatiske fejl og forbedre ortografien.
Men undersøgelsen påpegede også vigtige begrænsninger. ChatGPT havde vanskeligheder med at håndtere kontekstfølsomme elementer, såsom at forstå den dybere mening i komplekse akademiske argumenter eller litterære metaforer. Denne mangel på dyb forståelse førte til situationer, hvor modellens redigeringer ikke altid var passende eller nyttige.
En anden væsentlig udfordring var modellens begrænsede evne til at interagere med og forstå visuelle elementer som grafer, tabeller og billeder, hvilket er kritisk i mange akademiske tekster. Denne mangel betyder, at ChatGPT ikke kan udføre en omfattende redigeringsopgave på egen hånd, især i tekster, hvor visuel data spiller en central rolle.
Forskerne konkluderede, at mens ChatGPT viser potentiale som et hjælpeværktøj i redigeringsprocessen, er det vigtigt at kombinere dens anvendelse med menneskelig ekspertise. Menneskelige redaktører kan bringe en dybere forståelse af teksten, evnen til at fortolke komplekse ideer og argumenter, og en følsomhed over for kulturelle og kontekstuelle nuancer, som ChatGPT mangler.
Forskerne anbefalede en integreret tilgang, hvor AI-teknologien bruges til at håndtere mere rutinemæssige aspekter af redigeringen, mens menneskelige redaktører fokuserer på de mere komplekse og nuancerede aspekter. Denne symbiotiske tilgang ville ikke kun øge effektiviteten og hastigheden af redigeringsprocessen, men også sikre at den endelige tekst opretholder en høj kvalitetsstandard.
Oplev hvordan ChatGPT kan transformere brainstormingprocessen og skabe banebrydende ideer for dit næste projekt. Dette indlæg udforsker, hvordan ChatGPT kan fungerer som en kreativ sparringspartner, der fremmer innovation og idegenerering gennem dynamisk interaktion og dybdegående analyse.