Momentum AI

Vores tilgang til AI

Momentum AI blev startet for at hjælpe virksomheder og organisationer med at få mere værdi ud af generativ AI. Vi brænder for at gøre teknologien forståelig og anvendelig, så organisationer – store som små – kan drage fordel af de nyeste gennembrud.

 

Vores mission er at skære igennem hypen og fokusere på den reelle værdi, AI kan skabe, altid med øje for ansvarlighed og gældende lovgivning.

Værdier og tilgang

Vi kombinerer innovation med ansvarlighed. Det betyder, at vi altid holder os opdateret på den nyeste udvikling inden for AI, samtidig med at vi prioriterer etik og datasikkerhed højt. Vi bruger selv de værktøjer, vi rådgiver om – eksempelvis eksperimenterer vi med Microsoft 365 Copilot i vores egen hverdag – så vi kan vejlede ud fra førstehåndserfaring. Vores tilgang er praktisk og løsningsorienteret: Vi fokuserer på konkrete anvendelser, der skaber værdi fra dag ét. Og så lægger vi vægt på at formidle i øjenhøjde, så selv komplekse emner bliver letforståelige.

Viden og publikationer

Deling af viden er en hjørnesten i Momentum AI. På vores hjemmeside finder du blogindlæg, guides og case-eksempler, der dykker ned i alt fra sprogmodeller og billedgenerering til AI-compliance og best practices. Vi har også udgivet bogen "Generativ AI: 17 vinkler til forståelse og anvendelse", som tager læseren med fra teori til praksis inden for generativ AI. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog og er relevant for både nybegyndere og erfarne fagfolk på området.

Vores baggrunde

Adam Hjelmar står i et kontor

Adam Hjelmar

Med en baggrund som advokat og bred erfaring inden for erhvervsrådgivning har Adam Hjelmar taget et nyt skridt: Han har sat sin advokatbestalling på pause for at undervise og rådgive om generativ kunstig intelligens.

Adam kan særligt hjælpe organisationer med at overholde AI-forordningens krav om, at organisationer skal klæde medarbejdere på med tilstrækkelig og relevant viden til at kunne håndtere og anvende AI-systemer på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde.

Mads-Bjørn Hjelmar

Mads-Bjørn Hjelmar har en baggrund som content udvikler inden for digital markedsføring. Han har lavet copy writing, video, lyd og grafisk arbejde for en lang række virksomheder. Med hans erhvervserfaring fra bureaubranchen har han været på frontlinjen med implementering af generativ AI, for at effektivisere workflows inden for tekstskrivning og visuelle medier. 

Image of Mads-Bjørn Hjelmar standing in an office lobby.