Momentum AI

Tilpassede sprogmodeller

Oplev hvordan tilpassede sprogmodeller, såsom ChatGPT, forbedrer interaktionen mellem mennesker og AI ved at tilbyde skræddersyede løsninger til hverdagens udfordringer. Fra personligt tilpassede chatbots i GPT Store til køkkenassistenter, der foreslår madplaner baseret på dine præferencer, udvider disse tilpasninger mulighederne for, hvordan vi kan udnytte AI’s potentiale. Få inspiration til, hvordan du kan instruere din egen chatbot til at tjene specifikke behov.

AI-netværk med glødende forbindelser og sløret baggrund der symboliserer en sprogmodel

Flere udbydere af sprogmodeller har gjort det muligt at lave tilpassede sprogmodeller. ChatGPT gør det for eksempel muligt for deres brugere at tilpasse sprogmodeller ved at lave personligt tilpassede chatbots, såkaldte ‘GPT’er’. OpenAI har lavet en GPT Store, hvor man kan tilgå GPT’er, som andre har lavet.

 

Et eksempel på en tilpasset GPT er en køkkenassistent, som f.eks. kan give dig forslag til madplaner. Det kan den generelle ChatGPT også, men der er mange fordele ved at lave chatbots til specifikke formål.

 

 

Instruktioner

En stor fordel ved at oprette GPT’er er, at man kan give chatbotten specifikke instruktioner, som er relevante for den konkrete kontekst, som chatbotten skal bruges i.

 

Eksempelvis kan man give en køkkenassistent instruktioner såsom, hvilke typer mad man foretrækker, om man har nogen allergier, om man er vegetar, hvilke køkkenredskaber man har til rådighed.

 

Dette betyder, at hver gang du spørger om en opskrift eller madlavningstips, vil de forslag, du modtager, være tilpasset i forhold til disse instruktioner.

 

Når en chatbot er indstillet til at forstå og tilpasse sig dine specifikke behov og præferencer, bliver interaktionen mere relevant og skaber mere værdi. Det er som at have en personlig kok, der kender til dine smagsløg og ernæringsbehov, og som altid er klar med nye, personligt tilpassede forslag.

 

Udvælg dit eget datasæt

En central fordel ved at kunne lave en tilpasset GPT er muligheden for at udvælge dit eget datasæt, som chatbotten kan tage udgangspunkt i.

 

I vores eksempel med en køkkenassistent, kan man fodre chatbotten med baggrundsmateriale, såsom favorit kogebøger eller tidligere madplaner, som man har benyttet sig af.

 

Ved at tilpasse datasættet kan du sikre, at din chatbot ikke kun forstår de grundlæggende principper i madlavning, men også reflekterer din personlige stil og præferencer. 

 

Dette kunne for eksempel indebære at inkludere opskrifter, som har særlig affektionsværdi, som familiens hemmelige opskrifter eller retter fra en bestemt kulturel baggrund, der betyder noget for dig.

 

Mulighederne med en chatbot-køkkenassistent

En personligt tilpasset køkkenassistent, som ved alt om dine præferencer, allergier m.m., kan give dig forslag til opskrifter baseret på det datasæt, som du har givet den.

 

Du kan oplyse din køkkenassistent om, hvis du har madvarer, som du gerne vil bruge i retten – et eksempel kunne være, at du har nogle gulerødder, som er på kanten til at blive gamle, og som du gerne vil have inkluderet i et forslag til en opskrift.

Skærmbillede af en prompt til ChatGPT

Køkkenassistenten kan desuden udarbejde et forslag til en indkøbsliste, som tager højde for, hvilke madvarer du har i forvejen, og hvilke du mangler, for at kunne følge opskriften.

Dyk ned i fremtidens potentiale med AI, hvor vi udforsker overgangen fra specialiserede systemer til generel kunstig intelligens (AGI) og videre til det transformative koncept om kunstig superintelligens (ASI). Fra de nyeste gennembrud i sprogmodeller til den spirende mulighed for AGI, der nærmer sig menneskelig intelligens, undersøger vi, hvordan vi kan navigere i denne hastigt udviklende tid med ansvarlighed for at sikre, at AI tjener til gavn for hele samfundet.